Derfor skal du huske at skifte mellem sommerdæk og vinterdæk

Dagene bliver snart længere i Danmark og vinteren er snart forbi. Derfor er det igen tid til dit halvårlige dækskifte. Men hvornår er det nu lige, du skal skifte dæk? Og hvorfor er det egentlig, at vi skifter dæk hver halve år? Det kan du blive klogere på i løbet af de næste linjer, hvor vi fortæller dig mere om at skifte til sommerdæk.

Hvornår skal jeg skifte til sommerdæk?

Vi anbefaler, at du begynder at skifte til sommerdæk, når morgentemperaturen er cirka 6-8 grader. Det er ofte først i april, at det er tid til sommerdæk. Sæt eventuelt et mærke i kalenderen ved aprilmåned, så du husker dækskiftet.

Hvorfor er sommerdæk vigtigt?

I bund og grund handler det halvårlige dækskifte om din sikkerhed og din bils levetid. Sommerdæk er designet til kørsel på vejene i sommertiden - og derfor er din bremselængde meget kortere med sommerdæk end vinterdæk, hvis du kører bil i sommertiden. Det er derfor af sikkerhedsmæssige årsager for både andre mennesker, og dig selv, at du skal skifte til sommerdæk. Derudover viser adskillige tests også, at din bil bruger mindre brændstof med sommerdæk om sommeren i forhold til vinterdæk. Og så slider sol og sommer desuden på vinterdækkene i større grad end ved sommerdæk. Som du kan høre, er listen med fordele ved et dækskifte lang. Der er derfor heller ingen grund til at udskyde eller undgå et skifte, når foråret og sommer begynder.

Hvordan skifter jeg dæk?

Du kan som udgangspunkt godt selv skifte dæk, men hvis du ikke føler dig på hjemmebane ved et dækskifte, kan du i stedet få hjælp fra et professionelt værksted. Her kan du desuden få rådgivning i forhold til reglerne for et hjulskifte, da der er lovmæssige krav om, hvor dybt dækmønsteret eksempelvis skal være på dine sommerdæk. Hvis du har brug for en hjælpende mekanikerhånd til dit dækskifte, kan du køre forbi os, hos Hillerød Autocenter, der er beliggende på Falkevej 20 i Hillerød. Vi har åbent mellem 10.00-17.30 fra mandag til fredag, samt søndag fra 12.00-15.00. Vi glæder os til at se dig.

 

Facebook